2017-03-30

Henrik bød velkommen til de 9 fremmødte, vi var denne aften i alt 13 personer tilstede i beboer rummet.

Der var sendt invitation til ejendomsadministrationen og viceværten, som desværre ikke havde mulighed for at deltage.

Bestyrelsen havde igen i år valgt at udlodde 1 flaske vin, til en af de fremmødte beboere.

En nøglering med lejligheds nr. blev lagt i en spand for senere udtrækning.

Første punkt på dagsordenen var valget af dirigent og referent.

Jette (nr. 103 2. th.) blev valgt som dirigent.

Kurt (nr. 101 2. tv.) blev referent.

 

Punkt 2: Beboerrepræsentationens beretning var vedlagt indkaldelsen, så Henrik fortalte om YouSee, om de forskellig muligheder der er at vælge imellem.

Prisen for grundpakker er ca. kr. 194.- som vil blive opkrævet sammen med huslejen.

Vores tv anlæg er blevet opdateret, så den enkelte lejer selv har mulighed for at vælge, hvilken tv pakke de ønsker. Vælger man vælg selv pakken, skal man have en kortlæser eller en tv boks. Det er vigtigt at få bestilt en kortlæser, hvis den skal anvendes, inden d. 10. april, efter denne dato er det mod betaling. Boksen koster 30 kr. pr. md. Vælger man grundpakken eller fuldpakke, skal man ikke fortage sig andet end at give YouSee besked herom.

Gennemgangen af ejendommen: Beboerpræsentationen har modtaget en vedligeholdelses rapport, den blev sendt ind til LLO, som ikke havde nogen indsigelser til rapporten. Ejendommen bliver løbende vedligeholdt.

Vaskeriet: Det nye betalingssystem er nu taget i brug, i stedet for kontant betaling skal der bruges en vaskebrik, har man ikke fået den, kan den udleveres hos Henrik Bo i nr. 105 st. tv. Det er nu også muligt at booke tid på konsollen i vaskeriet og online på www.e-vaskeri.dk , anvisning udleveres sammen med vaskebrik.

Lejlighed i nr. 101 2 th. er efter total renovering blevet udlejet.

Hvis der opleves problemer med det varme vand, er det vigtigt, at dette meldes til viceværten.

 

Punkt 3: Regnskab (regnskabet var vedlagt indkaldelsen)

Willy fremlagde regnskabet. Der var ingen indsigelser. Regnskabet blev godkendt.

 

Punkt 4: Behandling af indkomne forslag.

Der blev afleveret 2 forslag som ikke var blevet offentliggjort i henhold til vedtægterne. Da de vedrørte foråret og sommeren, valgte vi at flytte dem og debattere dem under punkt 10: Eventuelt.

 

Punkt 5: Fremtidig virksomhed.

Enkelte opgange trænger til en sanering. (Bestyrelsen tager kontakt til ejendomskontoret).

Lågerne til kørevejen er i meget dårlig stand og trænger til et eftersyn, hvis  I oplever problemer bedes I straks give viceværten besked.  Uanset hvilket problem der opstår, er viceværten altid meget behjælpelig.

Bruges vedligeholdskontoen, skal I være opmærksomme på om ejendomskontoret har regnet rigtigt. En beboer har desværre oplevet regnefejl, vi håber selvfølgelig, at dette var et enkeltstående tilfælde.

Jette spurgte, om det kunne lade sig gøre, at der automatisk sendes en mail, når der bliver lagt nyt på vores hjemmeside.  Bestyrelsen arbejder på en løsning. Alle som ønsker at modtage en mail bedes sende deres email-adresse i en mail til Henrik Bo henrikboc@gmail.com

Bente foreslog, at der oprettes en Facebook gruppe for beboerne i ejendommen.

Bestyrelsen blev rost for det gode arbejde de havde gjort.

Affaldssortering er ikke et krav endnu for almindelige beboelsesejendomme, som det er for villaejerne.

Der er opsat ny affaldsbøtte til sortering af plast-og metalaffald i skralderummet ud for nr. 105. Denne er kun for beboerne i nr. 109 (nr. 109 bliver måske betragtet som villa).

 

Punkt 6: Fastsættelse af beløb til beboerrepræsentationens arbejde.

Bestyrelsen foreslog, at vi bibeholdte det nuværende beløb.  Forslag godkendt.

 

Punkt 7: Valg af beboerrepræsentanter.

Alle nuværende repræsentanter ønskede genvalg, alle blev genvalgt.

Henrik formand, Willy kasserer, samt Kurt bestyrelsesmedlem.

Punkt 8: Valg af suppleanter.

Jette (nr. 103 2. th.) blev valgt ind som 1. suppleant og Arne (nr. 105 st. tv.) genvalgt, nu som nr. 2 suppleant.

Punkt 9: Valg af revisor: Dorte (nr. 105 st. tv) blev genvalgt.

 

Punkt 10: Eventuelt.

Indkomne ideer og forslag.

  • Køb af lille gas grill til plads bag huset ved tørresnore. Beløb på max 2.000.- blev godkendt.

Grillen må kun anvendes under absolut hensynstagen til evt. ophængt vasketøj.

  • Køb af planter ved opgang nr. 95. Beløb på max 500.- blev godkendt.
  • Køb af lille bord med 4 stole ved køkkentrappe nr. 105. Beløb på max 1.500.- blev godkendt.

Helle fortalte, at de har haft vandskade i deres kælderrum og da de ikke var hjemme, blev døren brækket op med dertil følgende skader, Helle spurgte, hvem der skulle betale for udbedringen? Helle blev bedt om at kontakte viceværten.

Der blev spurgt ind til ejendommens ordensregler om hvorfor, der ikke er nævnt noget vedr. rygning.

  • Bestyrelsen henstiller til at der IKKE ryges i opgange eller under åbne vinduer.

Dette vil blive fremsat som forslag til vore ordensregler på næstkommende generalforsamling.

Bestyrelsen har talt med ejendomskontoret vedr. nye cykelstativer, ejendomskontoret synes dette er en god ide. Så snart der er nyt i denne sag vil det blive lagt på vores hjemmeside.

Der er også blevet talt med ejendomskontoret vedr. elektronisk varmemåler på alle radiatorer, det vil gøre aflæsningen meget nemmere for beboerne, da Brunata ikke behøver at gå ind i hver lejlighed for at aflæse målerne. Ejendomskontoret er i forhandling med flere udbydere.

 

Vi kom nu til lodtrækningen af 1 flaske vin og den heldige vinder var Dorthe (nr. 105 2. th.) Tillykke!

 

Beboerrepræsentationen vil gerne takke de fremmødte for god ro og orden og Jette for at styre slagets gang på bedste vis.

De bedste hilsner og på gensyn

Beboerrepræsentant og referent.

Kurt Aller ( nr. 101 2. tv.)

Original er underskrevet af dirigenten Jette Levysohn.