Info fra beboerrepræsentationen

28. April.

Vil du kunne følge med i dit varme og vandforbrug? Du kan ringe til ISTA på 77323334, oplyse anlægsnummer 73094515 og din adresse samt din mailadresse. Så kan du få tilsendt en kode til deres APP. = ISTA Ecotrend. Vær opmærksom på, at der går ca. 24 timer før du får koden og der kan gå op til 8 uger før måleren er registreret på appen.

23. april

Kære beboere i Ordrup-jagtvej 93-109 

Tak for et rigtigt godt beboermøde i torsdag, vi har nu konstitueret det nye beboerråd og rollerne er blevet som følger. 

Mads Housø Hansen, Formand 

Henrik Bo Christiansen, Kasserer 

Nynne Bates, Beboerådsmedlem

Vi har desuden oprettet mailadressen ordrupjagtvej93til109@gmail.com, som fremadrettet vil være den officielle kontakt mail for Beboerrådet. 

Vores fokus her i den første tid vil være renoveringen af ejendommen, særligt at få gjort indsigelse mod huslejestigningerne og få startet op i de forskellige arbejdsgrupper og få rykket Capital Invest omkring status på kælderen og kælderrum.

Vi vil desuden arbejde på at få opdateret hjemmesiden og få fremskaffet mailadresser på beboerne så vi nemmere løbende kan holde jer orienteret omkring vores arbejde.

 Det oplyses i øvrigt, at der fortsat er gardinstænger tilgængelige. Sættes i øverste haspe på vinduet, så er det lettere at åbne og lukke. De kan afhentes hos Henrik, 105, st. tv.

 Der vil i øvrigt blive købt en gave til Willy som tak for alt hans arbejde over de sidste 40 års arbejde han lagt i Beboerrepræsentationen. Tak for dit store engagement, Willy.

Mvh Det nye Beboeråd Nynne, Mads og Henrik Bo.

31. Marts

Emne: Forslag til GF

Hej Lars

Jeg foreslår følgende:
1) fjernelse af cykelstativ langs husmure
2) Indkøb af nye havemøbler til den halvdel af ejendommen der er renoveret, så alle kan sidde et sted nær bolig i sommeren
3) at bestyrelsen udformer en velkomstinformation til alle nye beboere
Vh Bente Buch 97 st.tv.

25.marts

Indkaldelse til beboermøde 2026

Dato: Torsdag, den 9. april

Tid: Klokken 17.00

Sted: Mødelokale i Skovshoved idrætsforening.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Beboerrepræsentationens beretning.
  3. Regnskab for 2025.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Fremtidig virksomhed.
  6. Fastsættelse af beløb til beboerrepræsentationens arbejde.
  7. Valg af beboerrepræsentanter (3 i alt) Formand Lars i 97, Kasserer Willy i 107 samt Henrik i 105. Alle villige til genvalg.
  8. Valg af 2 suppleanter. Morten (99) og Rikke (109) er villig til genvalg.
  9. Valg af revisor.
  10. Valg af revisor suppleant.
  11. Eventuelt

Vi håber, at flest muligt vil møde op og derved vise interesse for beboerforeningen.

Forslag skal senest tirsdag d. 9 april stiles til:

Formanden, Lars Malmstrøm på mail: lars.malmstroem@outlook.dk

Eventuelle forslag vil blive lagt på foreningens hjemmeside.

www.ordrupjagtvej93-107.dk

Vi forventer at der vil være en repræsentant til stede fra Capital Investment.

 

20. Marts.

Årligt beboermøde er fastsat til 9. april kl. 17.00 i mødelokale hos SIF

Nærmere informations lægges snarest muligt i jeres postkasse.

17. Oktober

Kære beboere Ordrup, den 15. oktober 2025
Beboerrepræsentationen inviterede i begyndelsen af september Capital Investment til
et midtvejsmøde om renoveringsprojektet.
Forinden havde vi holdt møde og opsat en række dagsordenspunkter, som vi sendte
med invitationen. Mødet blev afholdt i beboerrummet den 3. oktober, og tilstede var
fra Captal og partnerne Sveneeng og Torkil Laursen: Henriette Bartels, Thomas
Ørum, Henrik Eggesen, Tim Lissau, Tommy Pedersen, Claus Rosenberg Andersen og
Cristian Grønbech. Bbr deltog med Willy, Henrik og Lars foruden Anne Rosentoft,
der deltog som vores byggekyndige. Tak for din deltagelse.
Vi har også talt med Capital/Svaneeng om behovet for et midtvejsmøde i fx SIF’s
lokaler, men er alle enige om, at referatet her og det fremadrettede og ønskede
kommunikationsniveau tjener som en midtvejsstatus for de fleste. Det medsendte
referat og det omdelte oktobernyhedsbrev indeholder delvist også vores punkter og de
svar, der blev behandlet på mødet, og næste nyhedsbrev fra Svaneeng er på trapperne.
I oktobernyhedsbrevet er også angivet, hvordan (99)101 – 107/109 skal forholde
sig til eventuelt behov for ekstra varmetilførsel i forbindelse med
renoveringsprojektet. Har man specifikke spørgsmål, kontaktes byggeledelsen – se
telefonnumre i oktobernyhedsbrevet, hvori også er opgivet et nyt Sveneengtiltag: et
specifikt beboerhenvendelsestelefonnummer med telefontid.
-0-
Beboerrepræsentationen har også modtaget varsel om Omkostningsbestemt
huslejestigning 2026 (lejeloven). Vi begærede bero og bad om mere dokumentation.
Og modsat sidste år, har vi haft LLO rettidigt inde over, foruden at vi selv har rejst
nogle spørgsmål, som LLO ikke kunne vide ud fra de tilsendte dokumenter. Det er nu
gennemgået, der er svaret og vi kan herefter godkende varslet, som vil få virkning fra
2026. Bemærk, at denne stigning ikke har noget med renoveringsstigningen at gøre.
-0-
Ved individuelle forhold og omstændigheder ifm. renoveringen, der ikke er omtalt i
referat og/eller nyhedsbreve, henvises til Capital Invest og byggeledelsen.
Med venlig hilsen
Beboerrepræsentanterne

Referatet:

Beboerrepræsentationen
Ordrup Jagtvej 93-111

København, D. 7. oktober 2025

Referat af midtvejsmøde med beboerrepræsentationen OJV vers. 2
Dato: 3-10-2025
Dagsorden fremsendt af beboerrepræsentationen:
• Beboerens sikkerhed ift. fx spærrede flugtveje, belysning
• Beboertryghed/tyverisikring (åbne døre og vinduer i spisepauser, ens kode til opgang og
døre, åbne døre og porte efter fyraften – af og til også til cykelkældre)
• Arbejdsmiljø
• Renholdelse i og foran opgange og rengøring i lejemålene, fjernelse af affald efter fyraften
• Vedligeholdelsesvenlige løsninger, fx ikke rør på/foran paneler
• Vedligeholdelses- og brugsvejledninger
• Afdækning af gulvarealer
• Den næste proces i (99) 101-107 (aftaler overholdes, kommunikationsniveau,
forventningsafstemninger)
• Leverer aftalepartnere det, de skal? Hvordan sikres, at vi ikke betaler lejeforhøjelse for
ydelser, vi ikke har fået.
• Budgetstatus og -indsigt i udbud/tilbud ift. ovennævnte
Referat – følgende blev drøftet/aftalt i relation til punkterne
Beboerens sikkerhed
• Fokus på frie flugtveje og tilstrækkelig belysning i alle områder, især i mørke timer.
• Opmærksomhed på, at stillads og materialer ikke må blokere flugtveje og trapper.
• Fokus på at orienteringslys og opgangsbelysning er tændt døgnet rundt under arbejdet.
• Forbedret oprydning på bagsiden af ejendommen, og stillads fjernes hurtigst muligt for at
sikre frie flugtveje og adgangsveje.
• Brug af lejernes inventar til at stå på ifm. arbejder på lofterne i lejemålet, herunder toilet,
bordplader og lignende vil ikke blive tolereret.
• Beboernes lampelys må anvendes, men ikke beboernes stikkontakter til opladning og
tekniske hjælpemidler.
• Anvendelse af vinkelsliber vil ske forsvarligt udendørs.
• Værktøj og materialer kan placeres under støvafdækningen ved vinduerne.

Capital Investment A/S – Gothersgade 149, 1. Sal – 1123 København K.
www.capitalinvestment.dk – mail@capitalinvestment.dk

Beboertryghed/tyverisikring
• Procedure for daglig aflåsning af døre og vinduer gennemgået.
• Koder til opgange og døre skiftes ved opgangsskift.
• Hovednøgler til håndværkere administreres, og nøglebokse fjernes efter behov.
• Fokus på at undgå åbne døre uden opsyn. Kiler fjernes.
Arbejdsmiljø
• Støvafdækning med lynlås ved vinduesudtagning implementeres ved alle vinduer til
forebyggelse af støv i lejligheder.
• Maskiner skal anvende effektiv støvsuger ved udkradsning af fuger.
• Arbejdet stoppes midlertidigt, hvis der ikke er styr på proces og støvhåndtering.
Renholdelse og rengøring
• Daglig rengøring og affaldsfjernelse i opgange og lejemål løbende og senest ved dagens
afslutning.
• Opgange og flugtveje holdes altid frie for beboerne.
• Beboere orienteres om udkradsning af fuger, så de kan holde vinduer lukkede.
• Gulvafdækning og støvvægge foran vinduer anvendes, men der er behov for forbedret
afddækning.
• Entreprenøren udfører en daglig checkrunde (rengøring og sikkerhed) efter endt
arbejdsdag både udendørs, på trapper og i lejligheder.
Vedligeholdelsesvenlige løsninger
• Ift løsning ifm føring af rør: udføres således at et rør føres på panelet det andet rør føres
lige over. Denne løsning er valgt for at undgå for mange ændringer på eksist. el-installation
• Placering af el-kontakter tilpasses for at undgå unødvendige flytninger.
Vedligeholdelses- og brugsvejledninger
• Der udarbejdes vejledninger til nye systemer, som udleveres til lejerne ved ibrugtagning.
• Særlige vejledning for vinduer udleveers forventeligt sammen med nyhedsbrevet for
november.
Afdækning af gulvarealer
• Tyk gulvpap og masonitplader lægges i hovedfærdselsårer og lokal afdækning i øvrige
boligarealer.
Næste proces og kommunikation
• Fortsat opdaterede tidsplaner i opgangene.
• Varslinger udsendes ved opstart og afslutning af arbejder.
• Forventningsafstemning og kommunikationsniveau blev drøftet.

Capital Investment A/S – Gothersgade 149, 1. Sal – 1123 København K.
www.capitalinvestment.dk – mail@capitalinvestment.dk

Leverancer og økonomi
• Opfølgning på om aftalepartnere leverer som aftalt ligger hos rådgiver og Capital
Investment
• Sikring mod betaling for ydelser, der ikke er leveret ligger hos rådgiver og Capital
Investment
• Status på målere og fordeling af varme og vand gennemgået.
• Budgetstatus og indsigt i udbud/tilbud er præsenteret i det oprindelige varslingsmateriale.
Den endelige økonomi vil fremgå af den endelige varsling, når projektet er afslutte
Tidsplan
• Projektet er forsinket, og der arbejdes på en opdateret tidsplan.
Handlinger / næste skridt
• Næste nyhedsbrev vil indeholde eksempler på før/efter fotos af radiator/rør, og hvor rør
slår slag i loftet, samt eksempel på nogle af de inddækningskasser der allerede er
etableret.
• Forbedre oprydning og sikre frie flugtveje, især på bagsiden.
• Implementere forbedret gulvafdækning og støvhåndtering.
• Udarbejde og udlevere vejledninger til beboere.
• Opdatere tidsplan og informere beboere via nyhedsbrev.
• Fortsat fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og kommunikation.
• På mødet blev processen og finishniveauet på de afsluttede arbejder i opgang 93-97
drøftet. Processen blev for de første opgange oplevet som turbulent af nogle lejere, og det
kan vi kun beklage. Erfaringerne har vi brugt til at forbedre processen og har fundet nogle
praktiske løsninger på afdækning, omfang af malerbehandling og reparation af gulve. Vi
tror derfor, at processen i de resterende opgange vil forløbe mere smidigt, og at det
generelle kvalitetsniveau opleves mere tilfredsstillende for beboerne. I forhold til udbedring
af malermangler, vil vi fremadrettet (fra nr. 99 og fremadrettet) som udgangspunkt male fra
kant til kant. Skulle der i nr. 93 – 97 være lejere der mener, at der stadig måtte være
malermangler ift.dette princip, bedes man som lejer henvende sig til byggeledelsen.
Herefter vil der fra byggeledelsens side blive foretaget en vurdering og evt. udbedret.

Med venlig hilsen
Capital Investment A/S

5. September.

BBR har afholdt møde og aftalt, at vi indkalder Capital til et møde med BBR, da der er flere ting vi er utilfredse med.

Indbydelse til LLO Web,Kursus.

I LLO hjælper vi hvert år tusindvis af lejere med at få sat deres husleje ned.
På webinaret den 11. september 2025 klokken 16.30, kommer du til at vide, hvordan det foregår at få sat din husleje ned, og hvad du skal være opmærksom på.

Målgrupperne er lejere i privat udlejningsbyggeri.

Oplægsholdere: Anders Svendsen, chefjurist LLO i Danmark og Camilla Løgsted Hedemann, cand.jur. og kontorleder i LLO Aalborg

Kopier nedenstående link og indsæt i din browser og tilmeld dig.

https://llo.peytzmail.com/c/byz/qrqpeb/brmjfd/article-button/4179194864?t=https%3A%2F%2Fapp.livestorm.co%2Flejernes-landsorganisation%2Fbetaler-jeg-for-meget-i-husleje-september-2025%3Fs%3Dcffc8915-b1fb-4045-a947-299de600ff00
16.Maj

Kære beboere

Beboerrepræsentationen havde møde med Allan og Henriette tirsdag den 13.5. omkring 10 års vedligeholdelsesplan på Ordrup Jagtvej. Det var fint ret hurtigt, for i og med at renoveringen er i gang, vil der være mange af arbejderne i 10-årsplanen, der vil ligge langt ude i fremtiden, forudsat at der ikke sker uforudsete defekter. I de tilfælde, fx en ventilationspumpe, der står af før estimeret holdbarhed, vil den blive udskiftet.

Vi talte på vores møde og rundtur mere om her & nu-situationen.

Der opstilles affugter i tørrerummene i og med at varmen lukkes og at vi ikke kan tørre tøj udenfor. Affugteren tømmes af både vi beboere og vicevært. Vicevært tilser også filtrene i ventilationssystemet i kælderen.

Vi rejste spørgsmål om regnvandsnedfald fra plastoverdækningen. Det vedrører især bagsiden af 97/99, men også 93/95. Det er man opmærksom på.

Vi henledte også opmærksomhed på skimmelforebyggelse, nu kælderen ganske belejligt er ryddet. Capital var glade for inputtet, som var fv fjernelse af trævægge => trådvægge (meget dyr løsning, da metal er en dyr råvare), bortsavning af de nederste 10 cm af trævægge, kopboring af flere huller i trævæggene… Vi er ikke blevet lovet noget, men Capital vil kigge på muligheder.

Der er nogle trappetrin på nogle bagtrapper, hvor der er er gået stykker af trinnene. Capital bad os om billeder og vurderer, om vi skal gøre noget nu og her – eller det kan vente til vi gør bagtrapperne i stand.

Byggepladstavle er sat op på stilladset ved nr. 101.

Infortavlen vil blive opdateret og den vil flyttes med stilladset som det rykkes i processen.

13. Maj

BR har fået dette tilbud. I skal selv tage kontakt til firmaet hvis I ønsker hjælp derfra.

“Kære beboere,

I forbindelse med de forstående flytninger og kældertømninger i ejendommen, vil vi gerne tilbyde folk og flyttebiler til 10% under vores normale pris.

1 mand og fuldt udstyret flyttebil: 585,- (Normalpris 650,-).

2 mand og fuldt udstyret flyttebil: 973,- (Normalpris 1081,25).

Opbevaring i tørre, opvarmede lokaler til KUN 156,- pr. m³ pr. måned.

Ring og få en personlig snak med Erik eller Rasmus

32 52 80 81

eller

stk@stk.dk

Skandinavisk Transport Kompagni A/S

Stamholmen 70 • DK-2650 Hvidovre • Cvr. 25298322 • +45 32528081 • www.stk.dk

ALLE OPGAVER UDFØRES I HHT. VORES STANDARDBETINGELSER OG NSAB 2015, SOM DU FINDER PÅ WWW.STK.DK

PS: Vi tilbyder også handyman hjælp til 605,- i timen + forbrug.”

24. April 2025
Kære beboere.
Vi vil blot orientere jer om, at vi som repræsentanter samarbejder om at få ulemperne i det forestående projekt til at foregå så godt som overhovedet muligt. Både Capital, entreprenøren og vi i beboerrepræsentationen er aldeles klar over, hvor indgribende det forestående er og kan opleves.
Tiden forud for mødet på mandag er foregået med tlf. samtaler, mails og møder med Capital, og nu er virkeligheden slået igennem.
Beboerrepræsentationen etablerer sammen med LLO en sagsmappe, så vi nemt kan tilgå vores korrespondance. LLO kan i et omfang deltage på byggeprocesmøder. Det bliver også drøftet at sammensætte et byggeudvalg, der sammen med beboerrepræsentationen kan deltage i møderne og vi er som beboerrepræsentanter i det hele taget interesseret i, at I som beboere modtager jævnlig, enslydende og gyldig information fra os, Capital og entreprenøren. Det vil minimere unødig frustration og hjælpe til viden, fremfor tro.
Til på mandag har vi sammensat en række spørgsmål, som er sendt til Capital, så de kan forberede sig på svar. Og der kommer sikkert flere til, nu hvor kælderen skal være tilgængelig. Fx. tænker vi at bruge denne lejlighed til at få moderniseret/udluftet kælderen og få revet de gamle mugbefængte trævægge ned… blot et eksempel på et spørgsmål…
Vi håber på et godt møde på mandag – på gensyn til da i SIF’s lokaler med indgang fra Krøyersvej.
Med venlig hilsen
Willy, Henrik og Lars
Beboerrepræsentationen
-0-
Udklippet af mail til Capital:
Hermed får I de spørgsmål, vi som beboerrepræsentation har talt om. Dette for at I kan forberede jeres svar og måske bruge dem i jeres fremlæggelse, hvor I måtte finde punkterne relevante.
Vedr. indvendige skader: 
Udbedring af skader efter medgået udført arbejde – revner i lofter, vægge, synlige ar efter udført arbejde… hvor lidt/meget skal der til, før der er tale om at udbedre hele vægge/lofter.
Vedr. vinduer: 
  1. Bliver alle vinduer skiftet i hoved- og køkkentrapperne?
  2. Bliver alle sålbænke udskiftet eller kun de defekte?
  3. Bliver kældervinduerne renoveret eller udskiftet med nye inkl. noget ventilation?
Vedr. målere:
Kommer der målere på koldt- og varmt vand til alle lejligheder?
Vedr. maling af trapper: 
Bliver køkkentrapper med alle de nye rørføringer malet?

Vedr. tagrender:

Bliver de nye tagrender dimensioneret større, så de passer til tagets afvandingsareal ift. 2025-standarder?
Vedr. udearealer:
Vi har hørt om forskellige muligheder og løsninger på ny kørevej i anlægget, flisebelægning langs med husets bagside og flisearealer til havemøbelgrupper.  Indgår arealet foran garagerne og belægningen i den lille have bag garagerne også i planerne?

Vedr. forbrug ifm. arbejdet:
Vil vand- og elforbrug til byggeriet samt asbestsaneringen blive aflæst og afregnet, så beboerne ikke belastes af dette meget større forbrug?

Vedr. huslejen og garageleje: 
Kan vi forvente nogen form for reduktion på grund af evt. store gener?

Information: 

  1. Hovedentreprenøren/Capital og beboerrepræsentanterne orienterer hinanden gensidigt på mail.
  2. Husk at informere om, at tobaksrygning er forbudt på hele ejendommens arealer – ude såvel som inde.
  3. Husk at informere om, at der forefindes et håndværkertoilet.

11. marts 2025

Hjemmesiden opdateres.

22/08/2024

Referat af vores møde med Capital Investment.

Møde med Capital Investment vedr. vedligeholdelsesplan for OJ 93-109 juni 2024
Deltagere:
Allan Strange Elsass, Henriette Bartels – Capital Investment.
Henrik Bo Christiansen, Willy Fohlmann, Sahra Gille
Ved mødet gennemgik Allan og Henriette udlejers 10 års vedligeholdelsesplan for det kommende forventede vedligehold på ejendommen. Planen er ikke et budget, men et bedste bud på hvilke
vedligeholdelsesomkostninger udlejer forventer, der vil være over de kommende 10 år. Opgaver prioriteres løbende. Danica har valgt at genudbyde de planlagte nulstillingsarbejder – denne gang i en hovedentreprise. De planlagte arbejder omfatter fortsat udskiftning af tag, nye ventilationsvinduer, ny varmecentral samt diverse andre arbejder.
Capital Investment forventer, at udbuddet udsendes i efteråret. Tidspunktet for udførelsen af arbejderne er endnu ikke kendt, men der er et mål, at arbejderne skal være gennemført december 2025, af hensyn til fastholdelse af energitilskuddet fra staten.
Der er i planen afsat penge til skimmelsanering i kælder. CI forventer dog at behovet for dette vil minimeres i takt med, at vi får udført de planlagte arbejder.
Vi talte sammen om mulighederne for at ændre i hældning og belægning bag ved ejendommen, hvor fliserne på nuværende tidspunkt hælder mod fundamentet.
Det er et punkt, som vi håber Danica vil tage med i entreprisen, da vi vurderer, at det er vigtigt for at få fjernet fugt fra ejendommen, og heri er Capital Investment enig.
Ligeledes vendte vi fliserne i den lille have, som ligger meget ujævnt og med risiko for faldskader mm. Dette er ligeledes et fokuspunkt for Capital Investment, men der er endnu ikke økonomi hertil, blandt andet grundet de mange vandskader med årsag i det utætte tag.
Der er kommet ny varmecentral i nr. 109.
Der har tidligere været forespørgsler vedr. el-lade stander på matriklen. Dette er ikke aktuelt hos ejer, som tingene ser ud lige nu. Vi har ingen steder at placere el-ladestandere. De må ikke placeres på offentligt areal, og ejendommens parkeringsareal er udlejet.
Butikken på hjørnet af Hyldegårdsvej og Teglgårdsvej i nr. 109, skal fremadrettet hedde nr. 111 efter krav fra kommunen.
Skulle nogen have interesse i at se den fremlagte vedligeholdelsesplan, er man velkommen til at aftale et kig med en fra beboerrepræsentationen.

9. Juni.

Det er sommer, det er solskin og når det er festligt, kan man holde en sammenkomst af mere privat karakter, fødselsdag, studenterkomsammen eller andet i vores fælles have🌞.

  • 17, 18 og 19 i vores husorden😉
  • Skriv ud i opgangene og i facebookgruppen, så alle er informeret og reserver datoen
  • Hvis du skal bruge havemøblerne, skriv også gerne dette i beskeden
  • Flyt møblerne tilbage efter brug og søg for at den del af haven I har brugt, er ryddet op
  • Vær opmærksom på, at der ikke må grilles i den lille have pga. eksplosionsfare. Der ligger en fælles

beslutning om at man på de fælles udearealer kun må benytte gasgrill

  • Sørge for at dine gæster bruger jeres toilet og ikke hække eller have…
  • Vis hensyn med musikken, så den dæmpes efter 22 og slutter ved midnat

 

Rigtig god fornøjelse!

Beboerrepræsentationen

27. april
Så er referatet, ny indkaldelse og urafstemning lagt i jeres postkasse.
Jeg håber meget, at der er flere, der vælger at opstille til valg i vores beboerforening, der nu har eksisteret i 45 år.
Pia Palmer har mailet mig, at hun trækker sit kandidatur.
Så mød op den 6. maj og giv din mening til kende, så vi ikke må nedlægge beboerforeningen og derved give udlejer frit spil.
Venlig hilsen og god weekend.
Henrik
5. april 2024 Der er indkaldt til generalforsamling, afholdes den 18. april i beboerrummet under opgang 105 kl. 17.00. Henriette Bartel fra Capital Investment vil være tilstede fra 17-18. Suppleant Kirsten Lambrethsen opstiller ikke. Evt. forslag fremsendes senest den 11. april til formanden. 26. Maj 2023 Svar fra LLO på vores sag:

Hej Henrik.

Forbedringsforhøjelsen har vi gjort indsigelse imod på forhånd, men det er først når den endelige varsling af forbedringsforhøjelsen bliver fremsendt ( ca. 4 måneder efter arbejderne er afsluttet ) at der skal gøres indsigelse mod denne.

Derefter kan vi sammenligne den gamle indsigelse og de beløb der stod på denne, med de endelige beløb på den varsling.

Jeg kan ikke anbefale at anke afgørelsen om iværksættelse, da arbejderne hverken er uhensigtsmæssige, eller identitetsændre i en grad så i vil få medhold.

God dag

Jarl Von Bülow.

26-05-2020

Facebook gruppe for ejendommen oprettet af Bente Buch.

Meld dig ind på OJ93-107 i facebook.

 

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _